Skønhed - hvad råder forskerne dig til?

Det kan være svært at finde rundt i junglen af råd om sundhed og skønhed, men her bringer vi dig sidste nyt om de ting, forskere fra hele verden har fundet ud af om sundhed og skønhed – og som altså skulle være beviseligst rigtige.

Pæne og stærke negle
Æg/ biotin
Flosser og flækker dine negle nemt? Så spis æg et par gange om ugen. Flere undersøgelser viser nemlig, at æggeblommer har et stort indhold af biotin, som er en af grundstenene i superstærke negle.

Slip af med uren hud

Græskarkerner / zink
Lider du af uren hud, og undrer du dig over, at urenhederne stædigt bliver ved med at dukke op, selv om du plejer huden godt? Så kan det være fordi, du lider af zinkmangel, viser en ny undersøgelse. En god, nem og delikat kur er: græskarkerner. En lille håndfuld hver dag er nok. Brug dem i müsli, på din salat eller som snack i løbet af dagen. 

Undgå tør og skællet hud
Hørfrø / Omega-3-fedtsyrerHørfrø er et af de bedste, naturlige midler mod tørre, skællede områder på huden, viser en ny undersøgelse. Det er Omega-3-fedtsyrerne i frøene, der hjælper med at holde huden blød og smidig. Brug dem enten hele i dit bagværk eller i form af olie på din mad for at opnå den bedste virkning.

 Blankt og kraftigt hår.
Silicium tilskud
Vil du gerne have stærkere, kraftigere hår? Så tag et silicium-tilskud – eller spis f.eks. en masse røde og grønne peberfrugter, spinat, jordskokker, fuldkornsprodukter, lucernespirer og tang. I en undersøgelse, hvor en række forsøgspersoner tog silicium-tilskud i ni måneder, opdagede forskerne nemlig, at de fik betydeligt stærkere og kraftigere hår.

Billigt og sundt tandpastasmil.
ÆbleKaffe, te, rødvin og lakrids er måske også en fornøjelig del af din tilværelse – men den misfarvning af tænderne, det giver, kunne du nok godt undvære. Bare rolig, hjælpen er meget nærmere end du måske troede: Spis et æble dagligt. Forskere har fundet ud af, at æbler har en let blegende effekt på misfarvninger – og det er unægtelig både nemmere og billigere end at skulle igennem en tandblegning. 

Klare øjne
Lutein
Spinat er noget af det sundeste, du kan spise – og så indeholder det store mængder af lutein, som får det hvide i dine øjne til at blive (endnu) mere hvidt og klart. Spis det dagligt f.eks. blandet med andre salattyper eller lynstegt på panden med andre grøntsager og krydderier for at opnå virkningen.


En løsning på det hele kunne være:

VitaOne ®

Sund Enkelhed ...
VitaOne ®-et gennembrud i den daglige ernæring!
Nu har du mulighed for at forvandle dit helbred med kun en (1) pakke om dagen.
VitaOne ® er essensen af ​​"sund enkelhed."

Sund.
Den VitaOne ® Multi-Ernæring Pack sætter en ny standard for bedre levevilkår.
Bare en (1) pakke en dag leverer de vitaminer, mineraler, antioxidanter,
koncentreret grøn næringsstoffer, enzymer og essentielle fedtsyrer din krop
behov. På bare 30 dage, bør du mærke fordelene! *

Enkelhed
Ændre dit liv uden at ændre din livsstil! VitaOne ® passer perfekt
ind i din daglige tidsplan. Start din morgen med en pakke VitaOne ®
og nyde fordelene for resten af ​​dagen. Når du rejser, tager
et par pakker med dig. Bedre sundhed har aldrig været så bekvemt og
simpelt!
VitaOne ® .... EN muglig løsning til et sundt liv og sund hud!

Pris: €47,17 + €12,76 fragt / ca. 450 kr.
Den kan bestilles her - klik her

Sådan får du en smuk hud

Hemmeligheden bag en smuk hud handler om at spise sundt, sove godt om natten, få pulsen op mindst 20 minutter dagligt og drikke rigeligt med vand. Men også at bruge de rette skønhedsprodukter!

Det kunne f.eks. være NATIQUE´s Night Essential Complex
trænger dybt ind i lagende af huden, reparere og forynger huden. 
Se resultater i løbet af kort tid. 

Pris for 50 ml.: € 48,19 + Fragt 12,76 € / dk.kr. 400,-  ca. inkl. fragt
Bestil online klik her

Dermis - hudens opbygning

Dermis

Læderhuden er hudens tykkeste lag. Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Derudover findes der i læderhuden mange specialiserede væv, f.eks. hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller.
Bindevævet
Læderhuden er langt mere cellefattig end overhuden. Der ses flest bindevævsceller (fibroblaster). Disse celler producerer fibre med forskellige egenskaber. I dermis er der således rigeligt med fibre af materialerne kollagen og elastin. De kollagene fibre er i familie med dem som bl.a. brusk er opbygget af og de giver huden dens styrke. Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens spændstighed og elasticitet. Udover fiberstrukturer findes også andre molekyler, som blandt andet binder vand i læderhuden.

Når huden ældes og der opstår rynker, er det især fordi bindevævet i dermis bliver mere sparsomt og huden bliver tyndere og mister sin elasticitet og vandbindingsevne (se Aldersforandringer i huden ).

Specialvævene
Som nævnt indeholder dermis også en masse specialstrukturer. Der er mange kirtler, som producerer talg og sved. Deres udførselsgange strækker sig op gennem epidermis og munder ud i porer på overfladen. Hvis talgkirtlerne overproducerer (som i puberteten) eller porerne er stoppede, kan det føre til infektioner i kirtlerne, der ses som Akne (bumser, uren hud).Også hårsække ligger i den seje læderhud, og derfor sidder hår så fast som de gør!

Endelig er dermis rig på sanseceller. Disse specialceller er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. Nogle sygdomme opstår når f.eks. en virus benytter de lange nerveceller til at sprede sig til huden. Dette gælder f.eks. Forkølelsessår og Helvedesild, som begge skyldes en herpes virus (hhv. herpes simplex og herpes zoster).

Hudens opbygning

Opbygning

Huden (cutis) er opbygget af to lag. Det øverste, synlige lag kaldes overhuden eller epidermis. Under den ligger læderhuden eller dermis, som er tykkere end overhuden. Under disse to lag findes underhuden, subcutis, som udgør et lag med isolerende og stødabsorberende fedt.
Epidermis
Overhuden består af to lag - yderst et lag af døde, forhornede celler og inderst et levende, aktivt cellelag. Der sker en meget hurtig omsætning af celler.

Langt de fleste af cellerne er af typen kaldet pladeepithel. De dannes hele tiden i overhudens levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Efterhånden som epithel-cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof, keratin, hvorved de dør. Denne proces kaldes forhorning og overhudens yderste lag kaldes derfor hornlaget. (Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde).
Hudbarriere og hudfarveDe levende celler i overhuden producerer en række fedtstoffer, som lægger sig mellem horncellerne og danner en næsten helt vandtæt barriere. Hudbarrieren hindrer dels fremmede microorganismer i frit at invadere kroppen og dels hindrer den vandet i at fordampe fra hudens dybere lag og dermed udtørring af huden (se Hudpleje ) og dehydrering.

Overhudens levende lag indeholder også pigmentceller (melanocytter). De producerer farvestoffet melanin, der beskytter den underliggende læderhud mod de skadelige UV-stråler fra solen. Det er melanin, der giver huden den brune farve efter ophold i solen.

Celleomsætning i epidermis
Overhudens døde hornceller slides efterhånden af på grund af den friktion, som huden udsættes for. På denne måde holder overhuden en nogenlunde konstant tykkelse (under én millimeter). Afslidningen sker især når vi går og arbejder med hænderne, men også som følge af alle bevægelser og slitagen fra tøjet. En stor del af almindeligt hus-støv udgøres faktisk af disse døde celler!

Det tager i gennemsnit to måneder inden en nydannet hudcelle når hudoverfladen og slides af. De legemsdele som er udsat for en større slitage, har en tykkere overhud, og derfor tager omsætningen af celler i huden på disse legemsdele længere tid. Nogle hudsygdomme forårsages af forstyrrelser i omsætningen af hudceller. For eksempel ved Psoriasis sker der en ansamling af døde celler på hudens yderside, fordi dannelsen af nye celler i hudens dybereliggende del er usædvanlig stor.

Hudens funktion

Huden er menneskets største organ. Den dækker vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og vejer omkring 3 kg. Huden har en række funktioner, hvoraf overordnet beskyttelse af organismen er den vigtigste.

Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende lag, der skærmer kroppens indre dele mod slag og skrammer. Huden indeholder en masse sanseceller, som gør at vi f.eks. reflektorisk trækker hånden til os når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen.

Huden er også en del af kroppens immunforsvar, idet den med sin store tæthed fysisk holder bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage.

Den store fare ved omfattende skader på huden (f.eks. større forbrændinger) er netop, at infektioner og væskefordampning har frit spil gennem den ødelagte hud.

Hudpleje - Hvorfor?

Huden udfylder en vigtig, beskyttende funktion for kroppen. Både mod mekaniske skader men også ved at holde bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude. Men huden holder også noget inde, nemlig væske.

Mennesket består mest af vand og det er vigtigt at vi ikke mister for meget væske ved fordampning fra vores relativt store overflade.

Hudens yderste lag, epidermis (se indlæg med Hudens opbygning), er derfor næsten helt vandtæt. Tætheden skyldes, at de aktive celler inderst i epidermis producerer en blanding af fedtstoffer, som lægger sig imellem de yderliggende, forhornede celler og danner den såkaldte "hudbarriere" (se indlæg med Hudens opbygning).

Hudpleje kan være nødvendig for at opretholde eller genskabe hudens smidighed og fugtighed. Hvis hudens barriereeffekt nedsættes, fordamper der for meget vand fra huden. Den kan blive tør, skællende og endog sprukken, hvilket kan medføre kløe, rødmen, eksem og nedsat beskyttelse mod infektioner og irritamenter i det pågældende område.