torsdag den 29. december 2011

5 genveje til yngre hud

Hvad du spiser har stor betydning for, hvor strålende din hud er. Få gode tips til en smukkere og spændstigere hud her


1 Bælgfrugter og andet:

Avocadoer, sojabønner, nødder og æggeblommer er alle rige på B-vitaminet biotin. Mangel på dette vitamin kan medføre tør hud, skøre negle og skørt hår.

2 Laks


Det farvestof, astaxanthin, der giver fisken den lyserøde farve, forbedrer også din huds elasticitet. Og så er laks og regnbueørred også fulde af de supersunde omega-3-fedtsyrer, der får din hud og dit hår til at se yngre og sundere ud.

3 Grøn te

… og andre teer med et højt indhold af polyfenoler beskytter huden mod solskader og gør overhuden, der er kroppens yderste barriere mod verden udenfor, tykkere.

4 Granatæble


Ud over at gøre din overhud tykkere og hjælpe med at producere mere kollagen og elastin (det stof, der holder din hud fast og spændstig) indeholder granatæbler også antioxidanter, der accelererer helingen af sår.

5 Tomater


… indeholder stoffer, der reducerer risikoen for at blive solskoldet (men du skal stadig bruge højfaktor-creme). Det kan være lycopen, men man er ikke helt sikker på det aktive stof. Så det bedste er at spise tomater og tomatkonserves frem for en pille, for så er du sikker på, at du får noget, der virker.




Fugt din hud

I Skandinavien oplever mere end 40 procent af adspurgte kvinder, at de har tør hud, og det gør fugtcremer til big business, for vi vil alle have en creme, der føles fantastisk uden at fedte, får makeuppen til at ligge som en drøm og holder huden blød hele dagen og aftenen med. Den fås, den creme, fremtidens fugtteknologi er her nu.


De tæmmer tør hud

Når tør hud ikke skyldes egentlig hudsygdom, så er årsagen ofte ydre og/eller indre stressfaktorer, som vi selv har stor indflydelse på. Hormoner, alder og arv spiller også ind. Men selv hvis man er født med en tendens til tør hud, så er man ikke dømt til at leve med den. Og gener er netop et af de områder, der er fokus på i den nye fugtforskning. For hvad er det, der kendetegner den sunde hud, og hvad mangler den tørre hud for at komme i balance?

Svaret ligger i generne

Videnskaben har nærlæst tusindvis af geners signatur og studeret lige så mange data på den protein- profil, der kendetegner henholdsvis sund hud og tør hud. Temmelig teknisk for os, men uden tvivl den optimale vej at gå, hvis man vil udbedre de mange typer ubalancer, der kan ligge til grund for tør hud.

Natique hudpleje system genopretter ubalancer i alle de hudstrukturer, der er involveret i en sund hudbarriere uden tegn på tørhed. Ingredienserne er naturlige hvor man har taget stoffer ud af dem, det giver  svære navne som phyto-sphingosin, bio-lysat og ceramider, men det er nøjagtige kopier af dem, huden selv bruger. Så er man sikker på, at de virker.

Samt en Oxygen behandling kan også gøre underværker, da det gør huden bedre til at holde på fugten.

Så bestil en tid i dag...
Evt. på denne e-mail:
natiqueleisure@gmail.com



Fem gode fugtvaner


• Spis masser af saftig frugt hver dag. Foruden væske får du fibre og næringsstoffer, der er vigtige for at få en smuk hud.

• Spis mandler, valnødder og knust hørfrø, det styrker din hud og holder den blød.

• Creme-kronerne er spildt på en hud, der ikke er ren, så spring aldrig rensningen over.

• Spar ikke på fugtcremen, og smør evt. ekstra på kinderne, som ofte er tørre.

• Luft hyppigt ud, og sørg for god luftfugtighed, hvor du opholder dig inden døre. Tør luft tapper din huds fugt.


Flere gode råd her på bloggen!

Rynkefri fremtid?

Der bliver forsket meget i, hvordan drømmen om ung og spændstig hud kan gå i opfyldelse


De fleste kender fornemmelsen af, hvordan en god fugtighedscreme nærmest kan blive slubret op af en tørstig hud og forvandle ru og tørre pletter til bløde babykinder. Det gør hverken sundhedsråd eller advarsler mod sol og røg overflødige, men det viser, at cremer kan have en effekt og være en god investering for din hud.

Mere end lækker emballage

Når du nu står og påfører din daglige ration af skøn smørelse, skal du vide, at der bliver forsket meget målrettet, for at du kan glatte dine rynker ud. Research and development-afdelingen i ethvert moderne kosmetikfirma står ikke tilbage for medicinalfirmaernes ditto, og i øvrigt finder der et udbredt samarbejde sted, ud over at der i nogle tilfælde endog er tale om fælles ejerskab. I dag går skønhedsfirmaerne lige så meget op i forskning som i lækker emballage, for den, som kommer først med et farvel-til-rynkerne-vidundermiddel, har vundet kapløbet til vores bankkonti.

Unikke redskaber

Episkin er hudmodeller af levende celler med alle hudlag, immunceller, pigmentceller osv. og udgør et unikt redskab til at teste, hvilken effekt cremerne har. Episkin anvendes også inden for anden ikke-kosmetisk forskning og behandling.

Confocal Microscopy er en anden teknologi, som er videreudviklet af hudplejeindustrien i samarbejde med et amerikansk team af øjenlæger, og som gør det muligt at kigge ned i levende hud og præstere et billede i så høj opløsning, at man endog kan tælle cellerne og se blodgennemstrømningen i de mikroskopisk tynde blodkar i vores hud. Man behøver altså ikke at komme med tomme løfter om en given creme, eftersom man simpelt hen kan se nøjagtig, hvor og hvordan den påvirker huden.

Hjælp fra naturen

Selv nok så mange kloge hoveder og intens forskning gør det ikke alene. Kombinerer man imidlertid videnskabelig forskning med naturens og kroppens egen evne til at heale, kan man komme rigtig langt. Det er den erkendelse, som har fået skønhedsbranchen til at inddrage botanikken som redskab, når vores skønhed skal boostes. Der bliver forsket i planter, hvis vækstbetingelser udfordres af stærk varme eller kulde, eller som vokser højt i bjerge eller dybt i have. Planterne, som udvikler ”overlevelsesstoffer” kan nemlig udnyttes til at styrke hudens naturlige potentiale for at tackle de daglige udfordringer. Med andre ord: Moderne cremer benytter sig af naturens ældgamle tricks kombineret med avanceret forskning.


I NATIQUE hudpleje går man hånd i hånd med naturen og videnskaben...








Skønheds-rutine du bør undgå

Ikke alle skønhedsrutiner er værd at bruge tid på. Nogle af dem gør os grimmere


Det er ikke alle vores vaner foran spejlet, der gør os smukkere. Nogle af morgen- og aftenrutinerne kan nemlig give os rynker og hudirritation, uden vi er klar over det.

For voldsom med fugtighedscremen

Vi kan bruge flere timer på at finde den helt rigtige fugtighedscreme, men ofte er det ikke den creme, vi bruger, men hvordan vi bruger den, der er afgørende.

- Mange af os er alt for hårdhændede, når vi applikerer cremen i ansigtet. Kører du cremen hurtigt rundt med hele hånden eller pegefingrene, risikerer du nemlig at hive i ansigtshuden, og det fremprovokerer rynker, siger Sandie Winkel, der er kosmetolog og makeupartist.


Løsning: Væn dig til kun at bruge din langefinger og ringfinger, når du påfører creme, det giver et blidere tryk. Måske tager det par sekunder mere, men til gengæld kan du udskyde rynkerne lidt endnu.


Natique hudpleje lærer du netop hvad det er for nogle håndbevægelser der er godt for din hud.

Bestil en Graris tid til en Ansigts Spa, og lær de unikke triks...

mandag den 21. november 2011

Skønhed - hvad råder forskerne dig til?

Det kan være svært at finde rundt i junglen af råd om sundhed og skønhed, men her bringer vi dig sidste nyt om de ting, forskere fra hele verden har fundet ud af om sundhed og skønhed – og som altså skulle være beviseligst rigtige.

Pæne og stærke negle

Æg/ biotin
Flosser og flækker dine negle nemt? Så spis æg et par gange om ugen. Flere undersøgelser viser nemlig, at æggeblommer har et stort indhold af biotin, som er en af grundstenene i superstærke negle.

Slip af med uren hud
Græskarkerner / zink
Lider du af uren hud, og undrer du dig over, at urenhederne stædigt bliver ved med at dukke op, selv om du plejer huden godt? Så kan det være fordi, du lider af zinkmangel, viser en ny undersøgelse. En god, nem og delikat kur er: græskarkerner. En lille håndfuld hver dag er nok. Brug dem i müsli, på din salat eller som snack i løbet af dagen. 

Undgå tør og skællet hud
Hørfrø / Omega-3-fedtsyrerHørfrø er et af de bedste, naturlige midler mod tørre, skællede områder på huden, viser en ny undersøgelse. Det er Omega-3-fedtsyrerne i frøene, der hjælper med at holde huden blød og smidig. Brug dem enten hele i dit bagværk eller i form af olie på din mad for at opnå den bedste virkning.

 Blankt og kraftigt hår.
Silicium tilskud
Vil du gerne have stærkere, kraftigere hår? Så tag et silicium-tilskud – eller spis f.eks. en masse røde og grønne peberfrugter, spinat, jordskokker, fuldkornsprodukter, lucernespirer og tang. I en undersøgelse, hvor en række forsøgspersoner tog silicium-tilskud i ni måneder, opdagede forskerne nemlig, at de fik betydeligt stærkere og kraftigere hår.

Billigt og sundt tandpastasmil.
ÆbleKaffe, te, rødvin og lakrids er måske også en fornøjelig del af din tilværelse – men den misfarvning af tænderne, det giver, kunne du nok godt undvære. Bare rolig, hjælpen er meget nærmere end du måske troede: Spis et æble dagligt. Forskere har fundet ud af, at æbler har en let blegende effekt på misfarvninger – og det er unægtelig både nemmere og billigere end at skulle igennem en tandblegning. 

Klare øjne
Lutein
Spinat er noget af det sundeste, du kan spise – og så indeholder det store mængder af lutein, som får det hvide i dine øjne til at blive (endnu) mere hvidt og klart. Spis det dagligt f.eks. blandet med andre salattyper eller lynstegt på panden med andre grøntsager og krydderier for at opnå virkningen.


En løsning på det hele kunne være:

VitaOne ®

Sund Enkelhed ...
VitaOne ®-et gennembrud i den daglige ernæring!
Nu har du mulighed for at forvandle dit helbred med kun en (1) pakke om dagen.
VitaOne ® er essensen af ​​"sund enkelhed."

Sund.
Den VitaOne ® Multi-Ernæring Pack sætter en ny standard for bedre levevilkår.
Bare en (1) pakke en dag leverer de vitaminer, mineraler, antioxidanter,
koncentreret grøn næringsstoffer, enzymer og essentielle fedtsyrer din krop
behov. På bare 30 dage, bør du mærke fordelene! *

Enkelhed
Ændre dit liv uden at ændre din livsstil! VitaOne ® passer perfekt
ind i din daglige tidsplan. Start din morgen med en pakke VitaOne ®
og nyde fordelene for resten af ​​dagen. Når du rejser, tager
et par pakker med dig. Bedre sundhed har aldrig været så bekvemt og
simpelt!
VitaOne ® .... EN muglig løsning til et sundt liv og sund hud!

Pris: €47,17 + €12,76 fragt / ca. 450 kr.
Den kan bestilles her - klik her

Sådan får du en smuk hud

Hemmeligheden bag en smuk hud handler om at spise sundt, sove godt om natten, få pulsen op mindst 20 minutter dagligt og drikke rigeligt med vand. Men også at bruge de rette skønhedsprodukter!

Det kunne f.eks. være NATIQUE´s Night Essential Complex
trænger dybt ind i lagende af huden, reparere og forynger huden. 
Se resultater i løbet af kort tid. 

Pris for 50 ml.: € 48,19 + Fragt 12,76 € / dk.kr. 400,-  ca. inkl. fragt
Bestil online klik her

tirsdag den 15. november 2011

Dermis - hudens opbygning

Dermis


Læderhuden er hudens tykkeste lag. Det er først og fremmest et bindevævslag, som giver huden dens styrke og elasticitet. Derudover findes der i læderhuden mange specialiserede væv, f.eks. hårsække, svedkirtler, talgkirtler og sanseceller.
Bindevævet
Læderhuden er langt mere cellefattig end overhuden. Der ses flest bindevævsceller (fibroblaster). Disse celler producerer fibre med forskellige egenskaber. I dermis er der således rigeligt med fibre af materialerne kollagen og elastin. De kollagene fibre er i familie med dem som bl.a. brusk er opbygget af og de giver huden dens styrke. Elastinfibrene er, som navnet antyder, elastiske og giver huden dens spændstighed og elasticitet. Udover fiberstrukturer findes også andre molekyler, som blandt andet binder vand i læderhuden.

Når huden ældes og der opstår rynker, er det især fordi bindevævet i dermis bliver mere sparsomt og huden bliver tyndere og mister sin elasticitet og vandbindingsevne (se Aldersforandringer i huden ).

Specialvævene
Som nævnt indeholder dermis også en masse specialstrukturer. Der er mange kirtler, som producerer talg og sved. Deres udførselsgange strækker sig op gennem epidermis og munder ud i porer på overfladen. Hvis talgkirtlerne overproducerer (som i puberteten) eller porerne er stoppede, kan det føre til infektioner i kirtlerne, der ses som Akne (bumser, uren hud).Også hårsække ligger i den seje læderhud, og derfor sidder hår så fast som de gør!

Endelig er dermis rig på sanseceller. Disse specialceller er direkte forbundet til nervesystemet og registrerer tryk og berøring, kulde og varme samt smerte fra huden til rygmarven og hjernen. Nogle sygdomme opstår når f.eks. en virus benytter de lange nerveceller til at sprede sig til huden. Dette gælder f.eks. Forkølelsessår og Helvedesild, som begge skyldes en herpes virus (hhv. herpes simplex og herpes zoster).

Hudens opbygning

Opbygning


Huden (cutis) er opbygget af to lag. Det øverste, synlige lag kaldes overhuden eller epidermis. Under den ligger læderhuden eller dermis, som er tykkere end overhuden. Under disse to lag findes underhuden, subcutis, som udgør et lag med isolerende og stødabsorberende fedt.
Epidermis
Overhuden består af to lag - yderst et lag af døde, forhornede celler og inderst et levende, aktivt cellelag. Der sker en meget hurtig omsætning af celler.

Langt de fleste af cellerne er af typen kaldet pladeepithel. De dannes hele tiden i overhudens levende del og bliver så skubbet ud mod overfladen, når der igen dannes nye celler under dem. Efterhånden som epithel-cellerne nærmer sig hudoverfladen, fyldes de op af et hårdt stof, keratin, hvorved de dør. Denne proces kaldes forhorning og overhudens yderste lag kaldes derfor hornlaget. (Keratin er også det stof, der gør hår og negle hårde).
Hudbarriere og hudfarveDe levende celler i overhuden producerer en række fedtstoffer, som lægger sig mellem horncellerne og danner en næsten helt vandtæt barriere. Hudbarrieren hindrer dels fremmede microorganismer i frit at invadere kroppen og dels hindrer den vandet i at fordampe fra hudens dybere lag og dermed udtørring af huden (se Hudpleje ) og dehydrering.

Overhudens levende lag indeholder også pigmentceller (melanocytter). De producerer farvestoffet melanin, der beskytter den underliggende læderhud mod de skadelige UV-stråler fra solen. Det er melanin, der giver huden den brune farve efter ophold i solen.

Celleomsætning i epidermis
Overhudens døde hornceller slides efterhånden af på grund af den friktion, som huden udsættes for. På denne måde holder overhuden en nogenlunde konstant tykkelse (under én millimeter). Afslidningen sker især når vi går og arbejder med hænderne, men også som følge af alle bevægelser og slitagen fra tøjet. En stor del af almindeligt hus-støv udgøres faktisk af disse døde celler!

Det tager i gennemsnit to måneder inden en nydannet hudcelle når hudoverfladen og slides af. De legemsdele som er udsat for en større slitage, har en tykkere overhud, og derfor tager omsætningen af celler i huden på disse legemsdele længere tid. Nogle hudsygdomme forårsages af forstyrrelser i omsætningen af hudceller. For eksempel ved Psoriasis sker der en ansamling af døde celler på hudens yderside, fordi dannelsen af nye celler i hudens dybereliggende del er usædvanlig stor.

Hudens funktion

Huden er menneskets største organ. Den dækker vores ca. 2 kvadratmeter store overflade og vejer omkring 3 kg. Huden har en række funktioner, hvoraf overordnet beskyttelse af organismen er den vigtigste.

Som mekanisk beskyttelse ligger huden som et hurtigt helende lag, der skærmer kroppens indre dele mod slag og skrammer. Huden indeholder en masse sanseceller, som gør at vi f.eks. reflektorisk trækker hånden til os når vi rører ved noget varmt eller skarpt, for at undgå større skader på kroppen.

Huden er også en del af kroppens immunforsvar, idet den med sin store tæthed fysisk holder bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude af kroppen. Desuden er huden vandtæt, hvilket er vigtigt for at hindre vandfordampning. Mennesket består overvejende af vand og ville hurtigt blive dehydreret, hvis ikke huden holdt vandet tilbage.

Den store fare ved omfattende skader på huden (f.eks. større forbrændinger) er netop, at infektioner og væskefordampning har frit spil gennem den ødelagte hud.

Hudpleje - Hvorfor?

Huden udfylder en vigtig, beskyttende funktion for kroppen. Både mod mekaniske skader men også ved at holde bakterier og andre skadelige mikroorganismer og stoffer ude. Men huden holder også noget inde, nemlig væske.

Mennesket består mest af vand og det er vigtigt at vi ikke mister for meget væske ved fordampning fra vores relativt store overflade.

Hudens yderste lag, epidermis (se indlæg med Hudens opbygning), er derfor næsten helt vandtæt. Tætheden skyldes, at de aktive celler inderst i epidermis producerer en blanding af fedtstoffer, som lægger sig imellem de yderliggende, forhornede celler og danner den såkaldte "hudbarriere" (se indlæg med Hudens opbygning).

Hudpleje kan være nødvendig for at opretholde eller genskabe hudens smidighed og fugtighed. Hvis hudens barriereeffekt nedsættes, fordamper der for meget vand fra huden. Den kan blive tør, skællende og endog sprukken, hvilket kan medføre kløe, rødmen, eksem og nedsat beskyttelse mod infektioner og irritamenter i det pågældende område.